onsdag den 10. december 2008

Infrastrukturen.

Så kom vor trafikplan...


En plan der, efter sigende, skulle forberede vort Danmark på fremtidens udfordringer...
Desværre må man efter en kort gennemgang af denne plan
 (læs:http://www.infrastrukturkommissionen.dk) slå fast at trafikplanen ikke lever op til de ønskværdige mål, hverken militært såvel som civilt.

Vi må derfor se på hvilke konsekvenser det har for det civile og militære liv i Danmark at trafikplanen er faldet ud som den er.
150 milliarder skal der investeres i jernbane, vejnet og omlægning af diverse skatter.
Disse penge kunne være brugt på mange måder men skal altså bruges som det nu er blevet
bestemt, altså inkompetent.


CIVILE KONSEKVENSER:

I et Danmark som, ifølge planen, skal ernære sig af teknik og know-how, må vi være yderst
bevidste om hvilke fejl denne trafikplan medfører for det civile liv.
For det første så ved vi at ungdommen døjer med at finde pris-venlige lejligheder i de store studiebyer, ved indsættelse af japanske hurtigtog kunne disse problemer afhjælpes da disse mennesker ikke ville behøve at flytte til byerne for at studere.
Et japansk tog med den sublime fart af over 500 km/t, ville med en rute fra f.eks, Esbjerg til København gøre det muligt for såvel jyder som sjællændere at søge arbejde i hinandens
 landsdele, dette ville ikke blot forøge borgernes glæde men så sandelig også øge den arbejdsstyrken i landet, da intet område nu er for fjernt.
En mulig ruteplan kunne være Esbjerg - Fredericia - Odense - Nyborg - Slagelse - København, en sådan rute ville med korte 5 minutters stop i hver by, give en samlet transport tid fra Esbjerg - København på lige over én time, altså en almindelig pendlers transporttid.
Ydermere ville den medfølgende ikke-affolkning af landområderne føre til højere fødselstal i befolkningen, således vil Danmark øge arbejdsstyrken endnu engang, og samtidig, til stor gavn for vort militær, øge mængden af mænd i den krigsduelige alder.

Til gavn for det civile liv, men så sandelig også for det militære, burde vi udbygge samtlige motorveje i landet, en bane mere og, såvidt det kan lade sig gøre, øge farten fra 110 til de tilladte 130 km/t. 
Med indførelsen af hybridbiler kan vi ikke bare miljømæssigt, men også afhængighedsmæssigt, let forsvare en sådan beslutning, dette vil øge vort lands industriproduktion osv.

MILITÆRE KONSEKVENSER:

Imens at vore fjender, Frankrig, Sverige osv. bygger jernbaner med det formål at indsætte hurtigtog der kører 320 km/t, så planlægger vi i Danmark at indføre hurtigtog der når den sølle fart af 200 km/t.
Det er ikke svært at forestille hvilket land der i en uundgåelig krig, vil være i stand til hurtigst at føre sine tropper frem til fronten, altså vil vi i Danmark, på trods af vor offervilje og tapperhed, hurtigt se os slået logistisk.

Således må pengene investeres anderledes.
For det første må vi investere i hurtigtog fra Japan, disse fremragende tog opnår hastigheder på over 500 km/t, bevares, toget og den magnetbane der skal bruges er dyr, men når valgmulighederne er et besejret Danmark eller et sejrrigt Danmark, så ser man hurtigt fordelene ved at indføre disse tog.
Ydermere ville Tyskland kunne transportere tropper hurtigere igennem vort land og dermed
hjælpe Danmark såfremt vi skulle være i en slem situation ved f.eks. et angreb på Skåne.
Al militær materiel vil max. én time efter at være færdigproduceret kunne være et hvilket som helst sted i Danmark og således effektivt indsættes.

Selvfølgelig når tognettet ikke alle vegne hen, og derfor vile det militært set også være yderst udbytterigt hvis vi investerer kraftigt i vejnettet, således ville vi kunne indsætte vore tropper og materiel effektivt, selv i operationer af mikrostørrelse.



Dette er blot hurtige overvejelser som naturligt dukker op hos enhver med interesse i Danmarks fremtid.
Man må håbe at krigen ikke kommer før 2020, da vi i så fald vil være ilde stedt.
Ingen, absolut ingen danskere, kan være foruden Norge, Sverige, store dele af England, Estland, Finland, Grønland, Island, Færøerne, nordlige dele af Tyskland og Newfoundland.
Disse lande, alle erobret ved dansk blod, skal under alle omstændigheder under dansk styre igen, og såfremt vi ikke investerer rigtigt i fremtiden bliver disse retfærdige mål, mere og mere blodige at nå.

Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke.

- Maugter