Et vigtigt anliggende.

Norge.

Norge. Norge. Norge.
Ordet Norge og ikke mindst betydningen af det, kører selvsagt rundt i hovedet på enhver dansker.
Bevis følger: Forleden dag stod jeg og skuede ud over storheden, som er Danmark; et kort øjeblik glemte jeg alle bekymringer; det var et barn, som fik mig tilbage til virkeligheden.
Ser Du, kære læser, barnet gik nemlig og kiggede tænksomt ned i jorden, og da han passerede mig, hørte jeg tydeligt, hvad det mumlede... "Norge, Norge, Norge".

Norge. Norge. Norge.
Ved al vor styrke, Guds hjælp, dronningens velsignelse og vor ufatteligt stærke ungdom forlanger vi at få dette stykke land tilbage.
Dette land som blev os ulovligt røvet, da hele verden stod imod Danmark og vi, som følge af en svag regering, måtte bøje os og dermed udholde det uudholdelige.
Og i alle disse år siden da har vor mange generationer af modig og kampvillig ungdom, generation på generation, måtte høre på samvittighedens røst kalde dem til Norge, og skamfuldt måtte de se til, imens at Norge forblev i urene hænder.

Men...
I kraft af vor genvundne styrke skal vi ved, være det sig kamp og krig, eller blod og skrig, generobre det, som er Danmarks.
Jeg vil her, min kære læser, præsentere Dem for min første invasions-plan.
Det er mit store håb, at den vil tjene som inspiration til vor krigsminister (red. forsvarsminister Søren Gade den Store).
Planen bliver som følger.



1. Ved hjælp af hemmelig planlægning i god tid, får vi en god start og muligheden for at afslutte operationerne deroppe hurtigt.



2. I Danmark starter vi en hvervning under dæknavnet "Arranged-Monk", som jo åbenlyst er et anagram for "Danmark-Norge"; denne hvervning af frivillige skal tjene vort formål ved kun at udplukke de bedste blandt ungdommen til invasionen, (dog vil alle få mulighed for at være med da én dansker, som bekendt, tæller for 100 i åben strid).



3. Alle interesserede booker billet hos www.stenaline.dk. Personligt regner jeg med, at vi tager afsted d. 1 juni; Så har vi nemlig hele sommeren foran os, og de norske hære må se sig slået af en usårlig dansk folkehær.



4. Det er vigtigt, at alle forstår, at vi kun har brug for det sydlige Norge; efter erobringen af dette kan vi roligt vente på, at den forarmede nordlige befolkning overgiver sig.


Husk, at enhver, du møder, er en fjende. Skulle en person henvende sig til dig som værende tidligere dansk statsborger, skal du straks eliminere denne; enhver, som ved blodet har nægtet Danmark, skal ved blodet straffes for samme.


5. Efter erobringen af det sydlige Norge følger vi den parole, som en gammel krigshelt med danske aner udstedte. Det er nemligt rigtigt min kære læser; jeg snakker om Hitler.


Ser Du, Hitler sagde nemlig under planlægningen af det sejrrige togt mod Rusland under den 2. Verdenskrig, hvorledes at man efter indtagningen af Moskva skulle forholde sig til resten af det store østlige Rusland: "... skulle der være noget af krigsmæssig betydning øst for Moskva? - i så fald kan det bombes væk".


Ligeledes skal vi forholde os til Norge: skulle der være noget af krigsmæssig betydning nord for Bergen og Oslo, så er det ikke noget, en god, gammeldags bombning ikke kan klare.
Alle må forstå vigtigheden af at tage Norge; har vi først Norge, så står den hurtigt på Sverige ligeså, og så er vi danskere, i vor ædle tilintetgørelse af de dekadente og forlorne tåber, som uretmæssigt har besat dansk jord, på den så absolut rette kurs.


Til sidst vil jeg blot informere Dem om, at vi netop har fået svar fra B. S. Christiansen vedr. hans eventuelle deltagelse i Oslo-frigørelsesstriden.
Han svarer således: Det er mig en stor ære at blive tilbudt posten som øverstansvarlig for den glorværdige, retfærdige og alt for længe udskudte, danske generobring af Oslo. Af hele mit danske hjerte og al den uretfærdighed, Danmark har måttet udstå, er mit svar et for bestandigt rungende... JA.
Husk nu at bestille billetter i god tid, mine kammerater, og rejs gerne før d. 1 således at vi alle kan være med, når det går løs.


Her på falderebet kan jeg jo så efterligne de herlige danske børn, når de fortvivlede vandrer hvilesløst rundt i de danske byer, kigger ned i asfalten eller ind ad butiksruden, alt imens at de går rundt og mumler for sig selv.
Norge. Norge. Norge.






Maugter.

Noget... som kun mænd forstår.

Dette indlæg er noget som, uden på nogen måde at være provokerende, kun mænd forstår.

Kære mandlige læser...

Når du om et kort øjeblik læser følgende storslåede digt, så stop og læs da digtet endnu engang. Fortsæt med denne processen indtil du føler en form for gåsehud på kroppen; indtil en dirrende fornemmelse spreder sig i hele din krop; indtil alt i verden byder dig at tage ud til de danske grænser og sørge for, at de stadig er intakte. Og hvorfor, min kære mandlige læser, HVORFOR?

Fordi læser, fordi først da, vil du have forstået hvor mange riger, menneskeliv og tårer af blod der ligger i betydningen af dette digtet.

Nuvel, uden yderlige kommentarer, værsgo læser, her er digtet.

Henrik Pontoppidan: Sønderjylland. (1918).

1. Det lyder som et eventyr,

et sagn fra gamle dage:

en røvet datter, dybt begrædt,

er kommen frelst tilbage.

2. Det sker, hvad som et drømmesyn

har strålet for vor tanke:

Til sommer vajer Dannebrog

igen på Dybbøl Banke!

3. Hvad knap vi turde viske om

i krogen mellem venner,

forkyndes nu på dansk og tysk

som løfteord af frænder.

4. Velkommen hjem til moders hus,

vor søster, hjertenskære!

Så bleg du blev i kæmpens favn

i striden for din ære.

5. Du sad i bolt og fangejern

til spor for vilde drenge.

Seks tusind unge sønners liv

var dine løsepenge.

6. Men du vil ingen sørgefest!

Mens tåren øjet brænder,

du skjuler stolt, hvad ondt du led

i hine bøddelhænder.

7. Du kommer klædt i hvidt og rødt

og smiler os i møde.

Hil dig, vor moders øjesten,

i nytids morgenrøde.