Vor suverænitet?

Efter en lang pause fra skriveriet har jeg, efter mangt en opfordring, besluttet mig for igen at kommentere på vor verden.

... og jeg lægger ud med et tungt emne.

I vort land, vort Danmark, har vi en politik.
En udlændingepolitik, en politik som af mange er kritiseret for at være for hård, men af mindst ligeså mange for at være den vej vi fremover skal benytte os af.
Og således kunne debatten forsætte.

MEN.
EF-domstolen har fundet ud af at den danske udlændingepolitik er i strid men EUs regler. Dette omhandler bl.a. 24 - årsreglen og herunder tilknytningskravet som siger at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Vi kan altså risikere at denne såkaldte domstol vil fjerne dansk indflydelse på dansk politik. Et scenarie der for mange er, med et smart engelsk udtryk, worst case scenario.
Det er da heller ikke svært at forestille sig hvilket skråplan vi hurtigt ville komme ud i såfremt at danske politikere ikke bestemte dansk politik.
Udover dette, har EU også forbudt Danmark at udbygge infrastrukturen i landet, således er den uhyre vigtige motorvej med kurs mod Sønderborg, blevet forbudt os.
Grunden til at denne motorvej ikke må bygges er at en forsvindende lille del af motorvejen, ville krydse et fuglereservat i den fjerneste lille afkrog af reservatet. (Et reservat hvori de truede fugle iøvrigt ikke er blevet set de sidste mange år).
En motorvej der ville skaffe milliarder af kroner til Danmark. En motorvej som allerede har kostet folk i området deres huse og ca. 234 mio. kr af kommunerne i området.
Altså må vi spørge os selv, kan det betale sig at være medlem af EU?

Såfremt EU og tilhørende domstole ikke ophører med at interfere i dansk politik kan et parti som Dansk Folkeparti let vokse i medlemstal da DF som bekendt er modstander af EU.
Og med den seneste udvikling kunne EU da også godt ligne en dødssejler, ikke engang en traktat kan vi underskrive. (læs: Lissabon-traktaten).
Skulle vi trække os ud af det europæiske samarbejde ville vi, meget belejligt, kunne sammenligne os lidt med det Tyskland som Hitler skabte efter 1933. (Dog ville vi ikke behøve et statsminister skifte da befolkningen i stort antal har tillid til vor nuværende leder).
Men ville det kunne betale sig for Danmark at melde sig ud af EU.
Såfremt vi underkastede os disse regler, ville Danmark da lide skade?

Et ønske-scenarie, må vel være at Danmark bliver i et EU som underskriver Lissabon-traktaten, og hvor alle landene til sidst kommer under ét.
Først da kan Danmark gøre sig gældende på den udenrigspolitiske scene.
Økonomisk, politisk såvel som militært!
Med et samlet EU, står vi pludselig som den førende økonomi i verden, med et årsbudget der ligner ca. 12 billioner. (én billion er lig med tusinde milliarder).
Det ville sætte EU som det absolut toneangivende marked på verdensplan istedet for det amerikanske, ergo ville verdens pris (specielt olie-prisen) efter al sandsynlighed blive opgjort i euro og bliver den først det så kan vi vinke farvel til USA som en verdensmagt og begynde at betragte dem som en simpel regionalmagt. (en statsbankerot af hidtil uhørt grad ville melde sig).
EU ville desuden kunne holde til det kinesiske/indiske pres i økonomien indtil ca. år 2060, hvor de ville begynde at overhale os i BNP. (læs: bruttonationalproduktet). Dog skulle de formå at holde deres nuværende årlige 10% vækst-rater hvilket, med en galoperende 8% inflation i landende er højst utænkelig.

Vi kunne da melde os ud af FN og Nato for istedet at påbegynde vort eget forbund. "Europæisk intervention er god intervention" kunne eksempelvis være mottoet.
Levestandarden ville øges betydeligt og grundet den europæiske mådeholdenhed ville vi ikke (modsat amerikanerne som lider under dette nu) være afhængige af olie osv. i en sådan grad som vor store nabolande er det.
Det er klart at EU også er afhængig af olie, men det er mindst ligeså tydeligt at man her er parat til at tage ekstreme foranstaltninger for at frembringe mere vedvarende energi, således har Tyskland f.eks. lige spenderet yderligere et kæmpebeløb på bl.a. vindmøller.
Denne vedvarende energi ville med en befolkning på 500 mio. gøre os i stand til at føre krig uden pause eller ophold.
Og med en så stor arbejdsstyrke ville vi med lethed kunne producere 5000 tunge tanks om måneden, og såfremt "krigen" går dårligt så kan tallet med simpel omlægning af reserver og mindre grad af frihed til den enkelte, vel nå 10.000 om måneden.
Vi ville da kunne underlægge os Afrika, Mellemøsten, dele af Asien og dele af Amerika, altså kunne vi her tale om et verdensherredømme EU.
Og når vor krig er bragt til ende vil hele verdens befolkning nyde at leve under acceptable forhold og med en langsom, men sikker kurs, bevæge sig imod en stadigt stigende levestandard.
Ethvert oprør ville da blive slået ned ikke blot af EUs militære indsatsstyrker, men af selve lokalbefolkningen i de erobrede områder da disse med tydelighed kan se fordelen ved at leve under EUs styre.
Derfor skal EU vogte sig for at bruge en voldsom brutal fremfærd overfor civilbefolkningen i de nyligt erobrede områder, da dette vil opildne dem til partisan-lignende modstand.
Et hvert decideret oprør skal dog slås ned med alskens midler, for som en vis mand engang sagde; Brutalitet skaber respekt.

Den vedvarende energi er nødvendig for den vedvarende krig.
Dette må være tydeligt for enhver, derfor har jeg valgt at vise jer, mine læsere, en graf der viser hvorledes det ser ud med energien. (Bemærk: grafen viser hvor mange watt vi kan få ud af de enkelte energikilder, tallene er 2004-tal).







Dette håber jeg vil give jer noget stof til eftertanke og vi må vel erkende at et samlet EU er bedre end et samlet Danmark. Dog må vi aldrig glemme vort lands traditioner, sange og heltekvad.

Maugter.