Et vigtigt anliggende.

Norge.

Norge. Norge. Norge.
Ordet Norge og ikke mindst betydningen af det, kører selvsagt rundt i hovedet på enhver dansker.
Bevis følger: Forleden dag stod jeg og skuede ud over storheden, som er Danmark; et kort øjeblik glemte jeg alle bekymringer; det var et barn, som fik mig tilbage til virkeligheden.
Ser Du, kære læser, barnet gik nemlig og kiggede tænksomt ned i jorden, og da han passerede mig, hørte jeg tydeligt, hvad det mumlede... "Norge, Norge, Norge".

Norge. Norge. Norge.
Ved al vor styrke, Guds hjælp, dronningens velsignelse og vor ufatteligt stærke ungdom forlanger vi at få dette stykke land tilbage.
Dette land som blev os ulovligt røvet, da hele verden stod imod Danmark og vi, som følge af en svag regering, måtte bøje os og dermed udholde det uudholdelige.
Og i alle disse år siden da har vor mange generationer af modig og kampvillig ungdom, generation på generation, måtte høre på samvittighedens røst kalde dem til Norge, og skamfuldt måtte de se til, imens at Norge forblev i urene hænder.

Men...
I kraft af vor genvundne styrke skal vi ved, være det sig kamp og krig, eller blod og skrig, generobre det, som er Danmarks.
Jeg vil her, min kære læser, præsentere Dem for min første invasions-plan.
Det er mit store håb, at den vil tjene som inspiration til vor krigsminister (red. forsvarsminister Søren Gade den Store).
Planen bliver som følger.



1. Ved hjælp af hemmelig planlægning i god tid, får vi en god start og muligheden for at afslutte operationerne deroppe hurtigt.



2. I Danmark starter vi en hvervning under dæknavnet "Arranged-Monk", som jo åbenlyst er et anagram for "Danmark-Norge"; denne hvervning af frivillige skal tjene vort formål ved kun at udplukke de bedste blandt ungdommen til invasionen, (dog vil alle få mulighed for at være med da én dansker, som bekendt, tæller for 100 i åben strid).



3. Alle interesserede booker billet hos www.stenaline.dk. Personligt regner jeg med, at vi tager afsted d. 1 juni; Så har vi nemlig hele sommeren foran os, og de norske hære må se sig slået af en usårlig dansk folkehær.



4. Det er vigtigt, at alle forstår, at vi kun har brug for det sydlige Norge; efter erobringen af dette kan vi roligt vente på, at den forarmede nordlige befolkning overgiver sig.


Husk, at enhver, du møder, er en fjende. Skulle en person henvende sig til dig som værende tidligere dansk statsborger, skal du straks eliminere denne; enhver, som ved blodet har nægtet Danmark, skal ved blodet straffes for samme.


5. Efter erobringen af det sydlige Norge følger vi den parole, som en gammel krigshelt med danske aner udstedte. Det er nemligt rigtigt min kære læser; jeg snakker om Hitler.


Ser Du, Hitler sagde nemlig under planlægningen af det sejrrige togt mod Rusland under den 2. Verdenskrig, hvorledes at man efter indtagningen af Moskva skulle forholde sig til resten af det store østlige Rusland: "... skulle der være noget af krigsmæssig betydning øst for Moskva? - i så fald kan det bombes væk".


Ligeledes skal vi forholde os til Norge: skulle der være noget af krigsmæssig betydning nord for Bergen og Oslo, så er det ikke noget, en god, gammeldags bombning ikke kan klare.
Alle må forstå vigtigheden af at tage Norge; har vi først Norge, så står den hurtigt på Sverige ligeså, og så er vi danskere, i vor ædle tilintetgørelse af de dekadente og forlorne tåber, som uretmæssigt har besat dansk jord, på den så absolut rette kurs.


Til sidst vil jeg blot informere Dem om, at vi netop har fået svar fra B. S. Christiansen vedr. hans eventuelle deltagelse i Oslo-frigørelsesstriden.
Han svarer således: Det er mig en stor ære at blive tilbudt posten som øverstansvarlig for den glorværdige, retfærdige og alt for længe udskudte, danske generobring af Oslo. Af hele mit danske hjerte og al den uretfærdighed, Danmark har måttet udstå, er mit svar et for bestandigt rungende... JA.
Husk nu at bestille billetter i god tid, mine kammerater, og rejs gerne før d. 1 således at vi alle kan være med, når det går løs.


Her på falderebet kan jeg jo så efterligne de herlige danske børn, når de fortvivlede vandrer hvilesløst rundt i de danske byer, kigger ned i asfalten eller ind ad butiksruden, alt imens at de går rundt og mumler for sig selv.
Norge. Norge. Norge.






Maugter.

Noget... som kun mænd forstår.

Dette indlæg er noget som, uden på nogen måde at være provokerende, kun mænd forstår.

Kære mandlige læser...

Når du om et kort øjeblik læser følgende storslåede digt, så stop og læs da digtet endnu engang. Fortsæt med denne processen indtil du føler en form for gåsehud på kroppen; indtil en dirrende fornemmelse spreder sig i hele din krop; indtil alt i verden byder dig at tage ud til de danske grænser og sørge for, at de stadig er intakte. Og hvorfor, min kære mandlige læser, HVORFOR?

Fordi læser, fordi først da, vil du have forstået hvor mange riger, menneskeliv og tårer af blod der ligger i betydningen af dette digtet.

Nuvel, uden yderlige kommentarer, værsgo læser, her er digtet.

Henrik Pontoppidan: Sønderjylland. (1918).

1. Det lyder som et eventyr,

et sagn fra gamle dage:

en røvet datter, dybt begrædt,

er kommen frelst tilbage.

2. Det sker, hvad som et drømmesyn

har strålet for vor tanke:

Til sommer vajer Dannebrog

igen på Dybbøl Banke!

3. Hvad knap vi turde viske om

i krogen mellem venner,

forkyndes nu på dansk og tysk

som løfteord af frænder.

4. Velkommen hjem til moders hus,

vor søster, hjertenskære!

Så bleg du blev i kæmpens favn

i striden for din ære.

5. Du sad i bolt og fangejern

til spor for vilde drenge.

Seks tusind unge sønners liv

var dine løsepenge.

6. Men du vil ingen sørgefest!

Mens tåren øjet brænder,

du skjuler stolt, hvad ondt du led

i hine bøddelhænder.

7. Du kommer klædt i hvidt og rødt

og smiler os i møde.

Hil dig, vor moders øjesten,

i nytids morgenrøde.

Sandheden om 1864.

I året 1864, angreb preusserne, i ledtog med Østrig, vore hjem, vore marker, vore børn, vore kvinder... vort DANMARK.

Jeg vil med dette indlæg, min kære læser, forklare Dem, hvorledes det lykkedes Danmark vha. overlegen taktik, dristighed og frem for alt mod, at knægte deres overlegne styrker, våben og mængder.

Danmark har som altid, været en stjerne for andre folkefærd, 

et slags mønsterland om man vil, men en sådan "berømmelse" kan let udvikle sig til en forbandelse i form af lande der ser sig blinde på rigdom og velstand.

Bevares, velstand er vigtig, men bør kun gives til et folk som med blod, styrke og dødsforagt retfærdigt har tilkæmpet sig den. (læs: Danmark). Et folk som uden besvær og vilje kommer til rigdom vil omgående blive et dvask og dovent f

olk, jeg mener, hvem husker ikke den meget rigtige og vigtige parole fra 2. Verdenskrig; Hurra, die Butter ist alle. (læs: Helmut Herzfeld).

Altså, hvis Danmark angribes, så angribes et folk som lige netop ikke er et dvaskt og dovent folk.

Dette var den store fejl som de store, jøde-kontrollerede, hære begik i 1864 da de angreb det uhyre effektive, velfungerende bolværk Danmark havde påbegyndt opførslen af allerede i år 650... Dannevirke.

Dette kæmpemæssige forsvarsværk som effektivt hindrede en invasion af Danmark var under den sublime ledelse af general de Meza, Danmarks måske bedste general til dato.

Nu tænker du nok "jamen, Danmark måtte jo rømme Dannevirke da Fjenden omgik os ved at gå over de frosne moser".

Ja, det er korrekt at Dannevirke måtte rømmes, selvfølgelig skal sandheden frem og derfor indrømmer jeg (omend smertefuldt) at vi måtte rømme Dannevirke.

MEN.

Hvad historien ikke melder noget om er de grufulde tab som Fjenden led ved Dannevirke.

Mere end 50.000 døde i de håbløse forsøg på at erobre dansk jord, som de Meza sagde under angrebene; Vort land er usårligt, lad blot alle jordens masser angribe, ej skal Danmark bøje sig, ej skal Danmark knægtes, ej skal vi underkaste os andre end den retfærdige danske stat.

Det var af simple taktiske årsager at Danmark trak sig væk fra Dannevirke, og listen lykkedes idet Fjenden fortsatte sit ulovlige angreb da den troede at Dannevirke var faldet.

Meningen med tilbagetrækningen var at hæren skulle omgruppere og samles for så at give Fjenden nådesstødet.

Her er et uddrag af de Mezas dagbog under kampene, de Meza beskriver meget malende hvorledes det står til med fjendtlige hær; Vore styrker er ved godt mod og længselsfulde efter det forestående angreb, vi behøver blot at sparke døren ind så falder hele den rådne bygning sammen.

Den danske hær deles i to, den mindste del går nordpå fra Dannevirke for at forsvare Jylland, den største del går til Dybbøl og træder ind i de, efter Dannevirke, allermest moderne fæstninger Danmark kan byde på.

Fjenden forsøger da håbløst at skyde den danske moral i sænk men må hurtigt indse at al modstand er forgæves, Dansken KAN ikke stoppes.

Jeg vil vise Dem et eksempel på hvordan at det stod klart for 

Fjenden at sejren var for evigt uden for rækkevidde.

I en træfning ved Dybbøl lykkedes det Fjenden at omringe en mindre gruppe typisk modige, ædle og hårdtarbejdende, danskere.

Først efter timevis af artillerybeskydning tør Fjendens kujoner at avancere frem imod de få danskere, da rejser de danske tropper sig og under ærke-danske kvad fra såvel Grundtvig som Ingemann stormer de danske tropper frem imod Fjenden og kæmper sig til en plads i alles hukommelse.

Det menes den dag idag at det var fra denne træfning at de modige tyske studenter i 1. Verdenskrig, fik inspiration da de ved Langemark stormede fremad for Tyskland, for frihed og for fred.

Få dage efter overgav Fjendens sidste tropper sig til de sejrrige danske.

Endnu engang havde Dannevirke bevist sit værd samt havde Danmark gjort det klart for enhver, specielt Sverige, at Danmark hverkan kan eller vil overgive sig, at Danmark forsvares ved dansk blod, sved og ære og at det som følge heraf ikke kan besejres.

Det er vigtigt i dage som disse hvor et angreb fra Sverige er tæt på, at huske på hvorledes at vi danskere engang var i højsædet når det gjaldt evne og vilje.

Vi skal huske når angrebene kommer at vi aldrig må overgive os, vi må aldrig stoppe, vi må aldrig kigge os tilbage.

Kun sådan kan vi, med rette, bære den danske arv videre.

Maugter.

Infrastrukturen.

Så kom vor trafikplan...

En plan der, efter sigende, skulle forberede vort Danmark på fremtidens udfordringer...

Desværre må man efter en kort gennemgang af denne plan

 (læs:http://www.infrastrukturkommissionen.dk) slå fast at trafikplanen ikke lever op til de ønskværdige mål, hverken militært såvel som civilt.

Vi må derfor se på hvilke konsekvenser det har for det civile og militære liv i Danmark at trafikplanen er faldet ud som den er.

150 milliarder skal der investeres i jernbane, vejnet og omlægning af diverse skatter.

Disse penge kunne være brugt på mange måder men skal altså bruges som det nu er blevet

bestemt, altså inkompetent.

CIVILE KONSEKVENSER:

I et Danmark som, ifølge planen, skal ernære sig af teknik og know-how, må vi være yderst

bevidste om hvilke fejl denne trafikplan medfører for det civile liv.

For det første så ved vi at ungdommen døjer med at finde pris-venlige lejligheder i de store studiebyer, ved indsættelse af japanske hurtigtog kunne disse problemer afhjælpes da disse mennesker ikke ville behøve at flytte til byerne for at studere.

Et japansk tog med den sublime fart af over 500 km/t, ville med en rute fra f.eks, Esbjerg til København gøre det muligt for såvel jyder som sjællændere at søge arbejde i hinandens

 landsdele, dette ville ikke blot forøge borgernes glæde men så sandelig også øge den arbejdsstyrken i landet, da intet område nu er for fjernt.

En mulig ruteplan kunne være Esbjerg - Fredericia - Odense - Nyborg - Slagelse - København, en sådan rute ville med korte 5 minutters stop i hver by, give en samlet transport tid fra Esbjerg - København på lige over én time, altså en almindelig pendlers transporttid.

Ydermere ville den medfølgende ikke-affolkning af landområderne føre til højere fødselstal i befolkningen, således vil Danmark øge arbejdsstyrken endnu engang, og samtidig, til stor gavn for vort militær, øge mængden af mænd i den krigsduelige alder.

Til gavn for det civile liv, men så sandelig også for det militære, burde vi udbygge samtlige motorveje i landet, en bane mere og, såvidt det kan lade sig gøre, øge farten fra 110 til de tilladte 130 km/t. 

Med indførelsen af hybridbiler kan vi ikke bare miljømæssigt, men også afhængighedsmæssigt, let forsvare en sådan beslutning, dette vil øge vort lands industriproduktion osv.

MILITÆRE KONSEKVENSER:

Imens at vore fjender, Frankrig, Sverige osv. bygger jernbaner med det formål at indsætte hurtigtog der kører 320 km/t, så planlægger vi i Danmark at indføre hurtigtog der når den sølle fart af 200 km/t.

Det er ikke svært at forestille hvilket land der i en uundgåelig krig, vil være i stand til hurtigst at føre sine tropper frem til fronten, altså vil vi i Danmark, på trods af vor offervilje og tapperhed, hurtigt se os slået logistisk.

Således må pengene investeres anderledes.

For det første må vi investere i hurtigtog fra Japan, disse fremragende tog opnår hastigheder på over 500 km/t, bevares, toget og den magnetbane der skal bruges er dyr, men når valgmulighederne er et besejret Danmark eller et sejrrigt Danmark, så ser man hurtigt fordelene ved at indføre disse tog.

Ydermere ville Tyskland kunne transportere tropper hurtigere igennem vort land og dermed

hjælpe Danmark såfremt vi skulle være i en slem situation ved f.eks. et angreb på Skåne.

Al militær materiel vil max. én time efter at være færdigproduceret kunne være et hvilket som helst sted i Danmark og således effektivt indsættes.

Selvfølgelig når tognettet ikke alle vegne hen, og derfor vile det militært set også være yderst udbytterigt hvis vi investerer kraftigt i vejnettet, således ville vi kunne indsætte vore tropper og materiel effektivt, selv i operationer af mikrostørrelse.

Dette er blot hurtige overvejelser som naturligt dukker op hos enhver med interesse i Danmarks fremtid.

Man må håbe at krigen ikke kommer før 2020, da vi i så fald vil være ilde stedt.

Ingen, absolut ingen danskere, kan være foruden Norge, Sverige, store dele af England, Estland, Finland, Grønland, Island, Færøerne, nordlige dele af Tyskland og Newfoundland.

Disse lande, alle erobret ved dansk blod, skal under alle omstændigheder under dansk styre igen, og såfremt vi ikke investerer rigtigt i fremtiden bliver disse retfærdige mål, mere og mere blodige at nå.

Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke.

- Maugter

 

 

Vor suverænitet?

Efter en lang pause fra skriveriet har jeg, efter mangt en opfordring, besluttet mig for igen at kommentere på vor verden.

... og jeg lægger ud med et tungt emne.

I vort land, vort Danmark, har vi en politik.
En udlændingepolitik, en politik som af mange er kritiseret for at være for hård, men af mindst ligeså mange for at være den vej vi fremover skal benytte os af.
Og således kunne debatten forsætte.

MEN.
EF-domstolen har fundet ud af at den danske udlændingepolitik er i strid men EUs regler. Dette omhandler bl.a. 24 - årsreglen og herunder tilknytningskravet som siger at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Vi kan altså risikere at denne såkaldte domstol vil fjerne dansk indflydelse på dansk politik. Et scenarie der for mange er, med et smart engelsk udtryk, worst case scenario.
Det er da heller ikke svært at forestille sig hvilket skråplan vi hurtigt ville komme ud i såfremt at danske politikere ikke bestemte dansk politik.
Udover dette, har EU også forbudt Danmark at udbygge infrastrukturen i landet, således er den uhyre vigtige motorvej med kurs mod Sønderborg, blevet forbudt os.
Grunden til at denne motorvej ikke må bygges er at en forsvindende lille del af motorvejen, ville krydse et fuglereservat i den fjerneste lille afkrog af reservatet. (Et reservat hvori de truede fugle iøvrigt ikke er blevet set de sidste mange år).
En motorvej der ville skaffe milliarder af kroner til Danmark. En motorvej som allerede har kostet folk i området deres huse og ca. 234 mio. kr af kommunerne i området.
Altså må vi spørge os selv, kan det betale sig at være medlem af EU?

Såfremt EU og tilhørende domstole ikke ophører med at interfere i dansk politik kan et parti som Dansk Folkeparti let vokse i medlemstal da DF som bekendt er modstander af EU.
Og med den seneste udvikling kunne EU da også godt ligne en dødssejler, ikke engang en traktat kan vi underskrive. (læs: Lissabon-traktaten).
Skulle vi trække os ud af det europæiske samarbejde ville vi, meget belejligt, kunne sammenligne os lidt med det Tyskland som Hitler skabte efter 1933. (Dog ville vi ikke behøve et statsminister skifte da befolkningen i stort antal har tillid til vor nuværende leder).
Men ville det kunne betale sig for Danmark at melde sig ud af EU.
Såfremt vi underkastede os disse regler, ville Danmark da lide skade?

Et ønske-scenarie, må vel være at Danmark bliver i et EU som underskriver Lissabon-traktaten, og hvor alle landene til sidst kommer under ét.
Først da kan Danmark gøre sig gældende på den udenrigspolitiske scene.
Økonomisk, politisk såvel som militært!
Med et samlet EU, står vi pludselig som den førende økonomi i verden, med et årsbudget der ligner ca. 12 billioner. (én billion er lig med tusinde milliarder).
Det ville sætte EU som det absolut toneangivende marked på verdensplan istedet for det amerikanske, ergo ville verdens pris (specielt olie-prisen) efter al sandsynlighed blive opgjort i euro og bliver den først det så kan vi vinke farvel til USA som en verdensmagt og begynde at betragte dem som en simpel regionalmagt. (en statsbankerot af hidtil uhørt grad ville melde sig).
EU ville desuden kunne holde til det kinesiske/indiske pres i økonomien indtil ca. år 2060, hvor de ville begynde at overhale os i BNP. (læs: bruttonationalproduktet). Dog skulle de formå at holde deres nuværende årlige 10% vækst-rater hvilket, med en galoperende 8% inflation i landende er højst utænkelig.

Vi kunne da melde os ud af FN og Nato for istedet at påbegynde vort eget forbund. "Europæisk intervention er god intervention" kunne eksempelvis være mottoet.
Levestandarden ville øges betydeligt og grundet den europæiske mådeholdenhed ville vi ikke (modsat amerikanerne som lider under dette nu) være afhængige af olie osv. i en sådan grad som vor store nabolande er det.
Det er klart at EU også er afhængig af olie, men det er mindst ligeså tydeligt at man her er parat til at tage ekstreme foranstaltninger for at frembringe mere vedvarende energi, således har Tyskland f.eks. lige spenderet yderligere et kæmpebeløb på bl.a. vindmøller.
Denne vedvarende energi ville med en befolkning på 500 mio. gøre os i stand til at føre krig uden pause eller ophold.
Og med en så stor arbejdsstyrke ville vi med lethed kunne producere 5000 tunge tanks om måneden, og såfremt "krigen" går dårligt så kan tallet med simpel omlægning af reserver og mindre grad af frihed til den enkelte, vel nå 10.000 om måneden.
Vi ville da kunne underlægge os Afrika, Mellemøsten, dele af Asien og dele af Amerika, altså kunne vi her tale om et verdensherredømme EU.
Og når vor krig er bragt til ende vil hele verdens befolkning nyde at leve under acceptable forhold og med en langsom, men sikker kurs, bevæge sig imod en stadigt stigende levestandard.
Ethvert oprør ville da blive slået ned ikke blot af EUs militære indsatsstyrker, men af selve lokalbefolkningen i de erobrede områder da disse med tydelighed kan se fordelen ved at leve under EUs styre.
Derfor skal EU vogte sig for at bruge en voldsom brutal fremfærd overfor civilbefolkningen i de nyligt erobrede områder, da dette vil opildne dem til partisan-lignende modstand.
Et hvert decideret oprør skal dog slås ned med alskens midler, for som en vis mand engang sagde; Brutalitet skaber respekt.

Den vedvarende energi er nødvendig for den vedvarende krig.
Dette må være tydeligt for enhver, derfor har jeg valgt at vise jer, mine læsere, en graf der viser hvorledes det ser ud med energien. (Bemærk: grafen viser hvor mange watt vi kan få ud af de enkelte energikilder, tallene er 2004-tal).







Dette håber jeg vil give jer noget stof til eftertanke og vi må vel erkende at et samlet EU er bedre end et samlet Danmark. Dog må vi aldrig glemme vort lands traditioner, sange og heltekvad.

Maugter.

De Røde Djævle

Dejlig er jorden
Mel.: Schlesisk 18. årh.

1.
Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang!Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.
2.
Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang.
3.
Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!

B.S. Ingemann 1850.

Nyd disse stunder.

Vor allesammens helte har slået Chelsea på banen i Moskva, vor drømmes mål i 1941, har vi nu nået i året 2008.
Manchester United, den største, mest populære og nu også bedste klub i verden, det er denne klub vi kan hylde.

Det er intet mindre end tredje gang de kan kalde sig verdens bedste.
Første gang var i 1968, anden i 1999 (vi mindes vel alle vore blodige fingre under slutminutterne af kampen mod Bayern München, hvor Solskjær BANKER den i nettet, TO gange i tillægstiden) og nu også i 2008 efter et brag af en kamp, som jeg desværre kun oplevede 2. halvleg af den forlængede spilletid og straffesparkskonkurrencen, af.

Så nyd dette.

Manchester United Football Club.
Grundlagt i 1878.
Hjemmebane: Old Trafford (76.212 tilskuere).
Klubbens "username": The Red Devils
Klubbens manager: Alex Ferguson
Største profiler: Cristiano Ronaldo, Wayne Rooney og Carlos Tevez
De største titler er som følger;
Premier League: 17
FA Cup: 11
Champions League/Mesterholdenes turnering: 3
Pokalvindernes Europa Cup: 1

Desuden er ejeren af Chelsea også en grim og ulækker mand.

Og til de af jer der kalder jeg antisemitiske, I skulle måske lige tage et smut ind på http://www.m-r.fr/, og tjekke nogle optagelser som angiveligt viser jøder der skyder et barn og hans far. (men det hele er løgn).



Her på falderebet har jeg ikke andet til jer end et flot billede og et ønske om en Champions-League dejlig uge til jer alle.



Maugter.

Lars Løkke og de mange bilag.

Jeg erklærer hermed fuld tillid til vor finansminister Lars Løkke.

Lad det være kendt at denne blog fuldt ud stoler på den mand som er (med det forfærdelige udtryk) arvtager til vor regeringsmagt.

Det typisk for både De Radikale og Dansk Folkeparti at disse søger at tilsværte Lars som følge af den kommende udskiftning af statsministeren og den dermed følgende mulighed for at tilrane sig mere magt.

Lars Løkke er vor ledestjerne, kom hvad vil, kom hvad må... vi giver os aldrig.

Af andre nævneværdige ting kan man snakke om denne dødsdømte studerende i Afghanistan.

Den studerende har, som det først blev sagt, deltaget i en debat om kvinders rolle i islam og det fik han en dødsdom for...
men så fandt man ud af at han faktisk havde deltaget aktivt i en debat om kvinders rolle i islam, hvorefter han printede det hele ud og gav det til sine med studerende.
Altså en 180' graders vending fra først at være en læsning af en uskyldig debat, til pludselig at være en aktivist ude i et blasfemisk formål.

Jeg siger imodsætning til vore politiske partier, at en dødsdom vel må være på sin plads overfor sådanne farlige, samfundstruende elementer.

Maugter.